Angsten for tilbagefald

Angsten for tilbagefald

januar 29, 2021 0 Af admin

Livet efter kræft er i fuld gang. Jeg er nået dertil, at jeg virkelig igen elsker mit liv. Men jeg har fået mig en følgesvend. En følgesvend, som jeg egentlig ikke har lyst til at følges med. Den har nok været der hele tiden, angsten for tilbagefald, men den har fyldt meget, og alligevel meget lidt, her i januar.

I juleferien mærkede jeg en knude i mit bryst. Det bryst, som jeg havde kræft i. Jeg var i varierende grad bekymret i løbet af juleferien, men det meste af tiden kunne jeg heldigvis lægge det fra mig.

Jeg ringede til onkologisk ambulatorium, da de åbnede efter nytår. Onkologisk ambulatorium er super professionelt organiseret. De har selvfølgelig en velfungerende proces for den slags opkald, så allerede dagen efter sad jeg sammen med en læge og Marit, min faste sygeplejerske fra sidste års kemoforløb. Lægen kunne sagtens mærke ansamlingen i mit bryst, og hun turde ikke afvise, at det kunne være en ny kræftknude. Lægen understregede dog også, at der var større sandsynlighed for, at der var tale om arvæv. Den slags kan åbenbart opstå med forsinkelse. Uanset hvad skulle det tjekkes, så jeg blev sendt i kræftpakkeforløb.

Seks dage senere var jeg til mammografi, ultralydsscanning og biopsi. Radiologen mente ikke, at den følte knude var noget farligt, men hun kunne til gengæld se en lymfeknude, som så forstørret ud, så den tog hun en finnåls-biopsi af. Biopsien viste sig dog ikke at have nok materiale til diagnostisk vurdering, så meldingen fra onkologisk ambulatorium var, at jeg måtte igennem endnu en kræftpakke. Ny scanning og nu grovnåls-biopsi. Det er en virkelig stor, tyk og lang nål! Svaret på den prøve kom i dag, og der var heldigvis ikke tegn på metastase i lymfeknuden. Fedt fedt fedt!

Jeg har overordnet set ikke været super bekymret. Lægerne har været gode til at italesætte, at de ikke har været bekymrede. Jeg har troet på lægerne, hvilket alligevel er ret vildt, for de sagde jo det samme sidste år, hvor det viste sig, at jeg havde en veludviklet, aggressiv kræftform. Men nu er jeg godt nok glad for, at jeg ikke har været (alt for) bekymret, for alt er godt.

Sideløbende med besøgene på Riget er jeg i januar kommet rigtig godt i gang med mit nye arbejde. Efter 1½ år på barsel/kræft er det virkelig dejligt at være i gang igen. Endda i en stilling, som møder alle mine krav, og hvor jeg dagligt bliver udfordret (på den gode måde). Angst for tilbagefald eller ej. Jeg er igen vild med livet, og det der kræft der, det er jeg færdig med.

Selvom jeg er færdig med kræft, er jeg ikke færdig med Riget. Forleden dag var jeg til forundersøgelse på plastikkirurgisk afdeling for at tale om den operation, som jeg stadig mangler. Dobbelt mastektomi med primær rekonstruktion. Lægen kunne ikke sige noget om, hvornår jeg kan blive opereret. Jeg er ikke bagerst i prioriteringslisten, men jeg er selvfølgelig heller ikke øverst, fordi jeg jo pt. ikke har kræft. Plastikkirurgisk afdeling har lånt mange sygeplejersker til covid-19-behandling, så ingen ved, hvornår jeg skal opereres, men nu ved jeg i det mindste, hvilken løsning, som lægen vil udføre:

På den højre side (den raske side) bygger de et bryst af et implantat og en hinde fra en kalv. På den venstre side (den bestrålede side) bygger de et bryst med et mindre implantat, som til gengæld bliver pakket ind i væv fra min ryg. Der er tale om to forskellige metoder, fordi huden på den bestrålede side er beskadiget (selvom man ikke kan se det med det blotte øje i mit tilfælde). Det er en større omgang, og der var virkelig mange valg, som skulle træffes. Generelt fulgte vi lægens anbefalinger, og hun har lovet, at det nok skal blive et godt (og flot) resultat.

Derudover har jeg også været på Riget for at få taget en særlig blodprøve. I næste uge har jeg en konsultation på Endokrinologisk afdeling, hvor de skal undersøge, om jeg skal have nogle hormoner eller andet, nu hvor fjernelsen af mine æggestokke og æggeledere har gjort, at jeg er i overgangsalderen. Som udgangspunkt skal jeg ikke have hormoner, fordi de kan tricke noget med kræften, men der kan være tilfælde, hvor de vil anbefale noget alligevel. Vi må se. Efter planen skulle jeg også have haft tilbagemelding på en DEXA-scanning, som viser knogletæthed, men den er udsat pga. Corona, så den afventer jeg i god ro og orden. Det haster ikke. Knogleskørhed udvikler sig ikke fra måned til måned.

Samlet set alt for mange besøg på Riget i januar, men hellere et besøg for meget end et for lidt.